Staldvask
Grundig rengøring for sundhed og vedligehold
En hestestald er selvfølgelig bygget til at blive brugt. Men det skader bestemt ikke at få den gjort rent – helt i bund. Det er både godt for stalden, dyrene og arbejdsglæden. Og så fremstår den bare mere indbydende, når der kommer kunder eller forbindelser på besøg.
Derfor står vi hos Vestbirk Special Rens klar til at hjælpe dig med en grundig og professionel staldvask. Med stor erfaring og særligt tilpassede løsninger hjælper vi dig med at vedligeholde og rengøre din stald bedst muligt – til glæde for både dig og dine dyr.
Hvor tit har min stald brug for grundig nedvask?
Gennem brug og tid bliver stalde oftest ret triste at se på. Stalden skal kunne holde til en del, og den er lige præcis designet til at skulle bruges mange timer i døgnet. Der er dog ingen lovmæssige krav på området i forhold til, hvor ofte du bør gøre hovedrent i din stald. Men vores erfaring siger os, at det er godt at vaske en stald helt ned minimum én gang om året af hensyn til vedligehold, sundhed og udseende.
For staldvask er ikke bare med til at passe på din stald. Det er også godt for dine dyrs sundhed – og så skader det jo heller ikke, at stalden bliver noget kønnere at se på.
Du ved sikkert, at et rent staldmiljø giver et bedre sundhedsniveau og dermed kan dyrene yde mere. En lys og flot stald øger bestemt også arbejdsglæden for medarbejderne.
Stalden er ansigtet udadtil, så får man besøg af kunder, opstaldere eller andre i sin stald, sender det et meget godt signal, at stalden fremstår lys, ren og indbydende – og ikke belagt med flere års skidt og støv.
Skal du have hjælp til at gøre din stald pæn og indbydende? Så er vi klar til at hjælpe med vores staldvask. Vi tilbyder desuden også facaderens, algebehandling og fliserens hvis du har brug for en komplet løsning.
Effektiv staldrens af hestestalde
Hos Vestbirk Special Rens har vi samarbejder med ridecentre og gårdejere over hele landet, hvor vi som udgangspunkt én gang årligt foretager en effektiv vask af ridehallen samt naturligvis staldvask af hestestalde i ridecentret. Vi tilbyder altid vores kunder komplette servicepakker, som man kan plukke fra alt efter behov.
Det betyder, at vi gerne hjælper med både staldvask, nedvask af loft, rengøring af trailere, vask af selve ridehallen samt rensning af f.eks. spejle i ridehaller for kalk. Men vi tilbyder også vores løsninger separat til jer, der blot behøver en opfriskning og rengøring af staldene med effektiv staldrens udført med en miljøvenlig sæbe, der er rigtig god til at løsne skidtet.
Derfor bør I prioritere årlig staldvask
Rene stalde og arbejdsgange er ultimativt med til at forbedre jeres indeklima, lette jeres arbejdsopgaver og bidrage til et helhedsudtryk, der emmer af overskud. En årlig staldvask er også med til at byde det nye år velkommen med friske og rene omgivelser, der virkelig har en positiv effekt på arbejdsmoralen.
Her er altså nogen af de vigtigste grunde til, at I bør prioritere en årlig staldvaks:
- En årlig staldvask er med til at vedligeholde standen af din stald
- Staldvask bidrager til et bedre og sundere indeklima for dyr og medarbejdere
- Rene stalde sender et godt signal til kunder og besøgende
- En ren stald er nemmere at overskue – særligt i travle perioder
Udførelse af staldvask
Hos Vestbirk Special Rens tilbydes vask af hestestalde, enkeltbokse, trailere samt udvendig vask af staldene og ridehaller.
Opgaven løses med et mobilt hedvandsanlæg, som kan levere et tryk på op til 250 bar og 34 liter vand pr. minut med en temperatur på op til 150 grader. Hedvandsanlægget leverer en høj vandmængde, der gør at vi kan vaske med et mere skånsomt tryk og gør, at der ikke laves skade på eksempelvis træinventar. Samt vores egne udviklet sæber som vi har designet til hestestaldene.
Det anbefales altid at afslutte med desinficering – typisk med Virkon S. Ønskes et andet middel, så sig endelig til ved booking. Vestbirk Special Rens ankommer og forlader altid en opgave med rent og desinficeret udstyr samt påklædning
Ønsker du selv at stå for staldvasken? Så kan du også købe de helt rigtige rengøringsmidler og produkter her hos os. Vi tilbyder nemlig salg af rengøringsmaterialerne, vi selv benytter os af.
Kontakt os om staldvask
Er det ved at være tid til en staldvask? Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere er du velkommen til at kontakte os på telefonnummer +45 25 94 08 09 eller skrive en mail til info@vestbirkservice.dk.
Kontakt os i dag
Kontakt os og få hjælp til staldvask
Har I brug for en effektiv staldvask af høj kvalitet? Vi arbejder for kunder i hele landet, så ret endelig henvendelse til os, hvis I ønsker et tilbud på staldvask.
En af de store udfordringer med rengøring i hestestalde er, at der tit er mangel på gulvafløb. Hos Vestbirk Special Rens sørger vi for udstyr til at komme af med vaskevandet igen.
Vi ser frem til at høre fra jer!